Vendelboen er i det knap så muntre hjørne på sit nye album, hvor han tager samtiden ved vingebenet. Men Allan Olsen er bedst, når han fortæller små og nære historier om sig selv – og dermed os alle.

På sit fjerde album udvider amerikanske Perfume Genius sit musikalske udtryk ud over alle grænser.

Gorillaz har udgivet en playliste, der mest af alt er et arkiv over tidens toneangivende stemmer og tidløse ikoner. Men man savner tilstedeværelsen af det virtuelle fiktive tegneserieband.

Det ’midaldrende’ band fra Hellerup dropper med held det unødvendigt indviklede på sit syvende album.

The Raveonettes’ ’2016 Atomized’ er en anelse fragmenteret. Men som altid er der stærke melodier.

Karen Elsons musik har altid stået i skyggen af hendes modelkarreire og ægteskabet med Jack White, der producerede hendes første album. Men nu er hun blevet skilt og er klare blomstre i sin egen ret.

Samuel T. Herring og co. har en intensitet, de fleste bands kun kan drømme om.

Aimee Mann er tilbage i sin fineste form, og Julia Holter gransker sit eget enestående udtryk nærmere.

Med en knejsende stolthed som Patti Smith i stemmen og asfaltens temperament i deres bluesde folk er det nye album fra Hurray For The Riff Raff lidt af en sensation.

Guldregn og Guldimund synger med hver deres meget forskellige guldnæb på det danske tungemål. Og så glemmer vi i øvrigt alt om Gulddreng.