»Nogle gange når jeg går på gaden, koger min hjerne bare over. Alt, jeg kan tænke, er: »Det er uretfærdigt, det her!««
Salah Eleyan er født og opvokset i Gaza. Knap en måned før krigen begyndte, flyttede han til Aarhus for at studere. Her sidder han nu og undrer sig over den danske dækning af konflikten, mens han venter på nyt fra familien. Det er sjældent godt nyt.