Det virkede som en skør idé at skabe en fælles nordisk
kendingsmelodi, en hymne. Men nu er den her. Med musik af Sunleif Rasmussen
og tekst af Kim Leine. Hymnen uropføres i næste uge og har snigpremiere
lige her ? på Oslobåden.

Afsløringerne fra #PanamaPapers pustede nyt liv i islændingenes ulmende vrede
mod elitens magt. Op til valget den 29. oktober udfordres de traditionelle
partier af nye kræfter – grønne og pirater, som vil føre politik på nye måder.
Men er det blot endnu et populistisk oprør født af politikerlede, eller et
ægte vulkansk nybrud?

Marina Abramovic blev verdensberømt, da hun som 63-årig ? som en anden
helligdom ? sad ubevægelig i tre måneder på MoMA i New York og
stirrede folk i øjnene. Hendes forældre tilhørte magteliten i
det kommunistiske Jugoslavien, hjemmet var kærlighedsløst, og barnet Marina blev
banket gul og blå. Hun har skåret i sig selv med barberblade i sine
performances, hun tror på ånder og har valgt ikke at få børn for
at kunne hellige sig kunsten. Politiken har interviewet en af verdens mest
indflydelsesrige kunstnere, som i næste uge udgiver sine erindringer.

Alle dannede mennesker kan blive enige om, at Trump er et fjols. Problemet er
dem, der stemmer på ham, dem, der er uden for den økonomiske og kulturelle
hovedstrøm, med andre ord: uden for eliten. De er blevet mere synlige end
ved noget tidligere amerikansk valg. Politikens Thomas Bredsdorff har læst
J.D. Vances selvbiografi ?Hillbilly Elegy?, der blev den forgangne sommers
bestseller i USA. Den gør problemet tydeligt.