En af New Yorks rigeste byggematadorer forsøger at stoppe en anden af byens milliardærer fra at udføre spektakulært byggeri.

Små greb i store landskaber er med til at hjælpe turismen og ændre på oplevelsen af nogle af landets smukkeste steder. De bedste indgreb fremkalder sammenhæng mellem natur og arkitektur. Realdania og Naturstyrelsen har udpeget ti steder i det danske landskab – og vi anmelder fire af dem.

Bjarke Ingels Group har tegnet et spektakulært museum i Blåvand, men oplevelsen skæmmes af, at bygning og udstillinger ikke er tilpasset hinanden.

Med et enkelt greb og skæg inspiration har billedkunstner Karin Lorentzen og landskabstegnestuen Vega skabt en ny udvidet strandpark med inspiration fra det nynordiske køkken. Arkitekturredaktøren er begejstret.

Kultarkitekten Yona Friedman, der flygtede fra nazisterne, vil have folk til selv at bygge deres bolig, og på en måde, så den kan skilles ad igen og flyttes. Og han forbander moderne arkitektur og byplanlægning. Nu er den 94-årige Friedman landet i en gård i København.

Ifølge Kim Herforth Nielsen har Jørn Utzons operahus i Sydney banet vejen for dansk design i Australien.

Nogle bygninger udløser massive protester. Andre glider glat igennem. Se de to lister med eksempler på begge.

Man kan let få den tanke, at hovedstaden altid udvikler sig under arg modstand fra dele af befolkningen. Men sandheden er, at selv meget store omvæltninger i byen er sket helt uden nævneværdige sværdslag. Ikke fordi de har været hemmelige, men fordi københavnerne faktisk er positive over for forbedringer af deres by, skriver arkitekturredkatør Karsten R.S. Ifversen i dette essay.

Man kan let få den tanke, at hovedstaden altid udvikler sig under arg modstand fra dele af befolkningen. Men sandheden er, at selv meget store omvæltninger i byen er sket helt uden nævneværdige sværdslag. Ikke fordi de har været hemmelige, men fordi københavnerne faktisk er positive over for forbedringer af deres by, skriver arkitekturredkatør Karsten R.S. Ifversen i dette essay.

Vores historiske bygningsarv skal ikke funkle som var den ny – den må gerne have patina som bygninger nu engang enten har eller får. Blandt andet derfor er renoveringen af SAS-hotellet en ærgerlig omgang.