Forfatteren Patricia Highsmith efterlod sig tusindvis af dagbogssider, hvor hun både fortæller om at arbejde stenhårdt og om at nyde livet i New York med sprut, smøger og sexpartnere af begge køn.

Yoko Ogawas ’De tabte minders ø’ fra 1994 går fortjent sin sejrsgang kloden rundt efter at være blevet oversat til engelsk – og nu også dansk.

Jens Albinus, der for nylig stoppede som chef på Husets Teater, skriver klogt og satirisk om teaterbranchen, om kunsten og om livet som et absurd teater.

Med ’Hændelsen’ og ’Simpel lidenskab’ står det igen lysende klart, at Annie Ernaux er den ypperste skildrer af tid. Denne gang ventetiden, som kan være endeløs og udvejsløs og indimellem en udsøgt luksus.

I børnelitteraturen ved man, at der ikke er tid til pjat: Det er børn, der skal redde verden, og det haster, skriver Steffen Larsen i denne kommentar.

Anna Hope skriver længselsinducerende om ungdommens vennesymbioser, men voksenlivets bristede forventninger bliver for karikerede.

Jussi Adler-Olsen er tilbage i ferm form som grotesk plotlægger og en heftig politirutineroman. Niende og næstsidste bind om vicepolitikommissær Carl Mørch kommer ikke til at skuffe trofaste fans.

Asylsystemets kynisme granskes indefra i Elin Perssons vinderdebut om tre uledsagede afghanske drenge.

Bibelens greatest hits med eventyrlige akvareller af Signe Kjær.

Hun er en af landets mest roste og prisbelønnede børnebogsforfattere, og efter snart 20 år er Cecilie Eken nu vendt tilbage til universet fra sin populære roman ’Sølvblomst’ fra 2002. Det havde hun ellers svoret aldrig ville ske, men da hun indså, at b…