Ina Merete Schmidt leger med spændingsgenren i sin underfundige roman om en af tilværelsens uheldige helte.

Måske er dagbladskritikken ikke for meget, men alt for lidt optaget af aktuelle tendenser og nye generationer.

For de unge kvinder i ’Venus’ bliver det seksuelle et rum, hvor de kan slippe kontrollen og forventningerne til hele tiden at opføre sig korrekt.

’Det er et jeg der taler (Regnskabets time)’ er en vred bog. Men der er ikke tale om en vrede, der har tabt forbindelsen til virkeligheden. Tværtimod. Det er en vrede, der er forankret i en konkret politisk virkelighed.

Asser Amdisens bog med den ualmindeligt lange titel ‚En ualmindelig og kortfattet Danmarks historie – fra begyndelsen til enden‘ er fortalt med både udblik og mod.

Carsten Andersen er klar med ugens bogsladder. Denne uge med historier om en åbenmundet Elizabeth Strout, varemærket Ian Rankins vrantne romanhelt Rebus, og Dorthe Nors, der måske, på en måde, er glad for, at hun ikke vandt Man Booker prisen.

Både firmaet og familien er i skred i andet bind af Kim Blæsbjergs ambitiøse samtidsroman, der har lidt svært ved at komme i gang, men den imponerer.

Kaptajn Jespersens barnebarn Margrethe Neergaards bog ’Gør det nu! Kaptajn Jespersen og stavgymnastikken’ er skæg, men den kunne have vundet ved at sætte ham mere ind i hans egen tid.

Kristus, konen og kræften endte som en vild treklang med at give Peter Bastian fred i sindet.

I denne uge tager den litterære konsultation læserne med til både Berlin og Paris. Og Kafka følger med.