Klinikken lukker for sommeren med et lammende spørgsmål og en opfordring til at gribe nuet.

I Anne Mia Stenos ‚Imellem grænser‘ tager en indisk pige tager på opdagelsesrejse i dansk adfærd og danske skikke. Der er rigeligt stof til eftertanke.

’Balloner forbudt’, Robert Zola Christensens nye bog, handler om en dansk lektor, der kritiserer den politiske korrekthed i Sverige.

Fortælleren i Suchaneks nye roman hutler sig af sted i det improviserede, tilløbstagende liv. Skal han ikke snart videre?

Ina Merete Schmidt leger med spændingsgenren i sin underfundige roman om en af tilværelsens uheldige helte.

Måske er dagbladskritikken ikke for meget, men alt for lidt optaget af aktuelle tendenser og nye generationer.

For de unge kvinder i ’Venus’ bliver det seksuelle et rum, hvor de kan slippe kontrollen og forventningerne til hele tiden at opføre sig korrekt.

’Det er et jeg der taler (Regnskabets time)’ er en vred bog. Men der er ikke tale om en vrede, der har tabt forbindelsen til virkeligheden. Tværtimod. Det er en vrede, der er forankret i en konkret politisk virkelighed.

Asser Amdisens bog med den ualmindeligt lange titel ‚En ualmindelig og kortfattet Danmarks historie – fra begyndelsen til enden‘ er fortalt med både udblik og mod.

Carsten Andersen er klar med ugens bogsladder. Denne uge med historier om en åbenmundet Elizabeth Strout, varemærket Ian Rankins vrantne romanhelt Rebus, og Dorthe Nors, der måske, på en måde, er glad for, at hun ikke vandt Man Booker prisen.