Kære Politiken-læsere, ligesom de fleste andre vestsjællændere har min ven Lasse på tankstationen i Holbæk ikke fået meget ud af den kreative tidsånd og jeres mange reformer.

De københavnske børn og unge skal ikke vokse op i en by, hvor det kun er politikerne, der dikterer, hvornår noget er sjovt.

De nuværende tilskyndelser er aldeles gunstige for dem, der kan og vil arbejde længere. Men for dem, der gerne ville, men ikke kan, er vilkårene blevet meget ringe.

Vi risikerer at miste momentum i vores skolers udvikling, hvis vi afviger fra de spor, vi lige nu følger. Derfor takker vi nej til regeringens skolepulje.

Distortiontid er lig med brokketid. Men vi er masser af helt almindelige borgere, som elsker, at der sommetider er fest i gaden.

Vi vil gerne oplyse om sundhed og fødevarer, men lovgivningen begrænser os og tvinger danskerne til at finde tvivlsomme råd på nettet

Skandalerne i Dong Energy og Skat fortæller os, at de øverste lag i den offentlige sektor befinder sig i en osteklokke. Løsningen er bredere demokratisk kontrol.

Jeg var i 20’erne, da jeg blev udsendt af Udenrigsministeriet i Danmarks interesse, hvor jeg mødte min store kærlighed og blev gift. Nu må vi ikke vende hjem til Danmark for at bo.

Terroren i Manchester har rystet den vestlige verden, men hvis vi skal forhindre ny islamistisk terror, skal vi til at bruge religion aktivt som et værn mod religiøs fundamentalisme, mener bogaktuelle Jonathan Sacks.

Da Fatima besluttede sig for at smide tørklædet, begyndte hendes venskabskreds at tynde ud. Bekendte holdt op med at hilse, hendes mor tryglede hende om at tage det på igen, og hendes ægteskab vaklede. Den sociale kontrol over for danske muslimske kvinder er ikke noget, man bør tage let på, mener David Trads.