At håndplukke en lille skare kvinder er en misforstået form for velgørenhed og køber ikke aflad for resten af året, hvor kvindelige arkitekter glemmes igen.

Det giver ikke mening, at tilskuddet til en institutionsplads forsvinder, hvis pasningen i stedet foregår derhjemme.

Spiseforstyrrede er hverken ‚vildt stærke‘ eller i besiddelse af ekstrem kontrol. De er ramt af en farlig sygdom, hvor enhver anerkendelse skubber i en livsfarlig retning.

Den barske sandhed er, at antallet af indvandrere har en betydning, og fra den erkendelse er der kun ubehagelige beslutninger at tage.

Fertilitetsindustrien er præcis lige så hardcore en business som bilproducenter og medicinalvirksomheder, men den er mere hyklerisk, fordi den foregiver at hjælpe af altruistiske årsager.

Hvis politikerne virkelig mener det, så må de gå forrest og afholde krisemøder, sætte landet i undtagelsestilstand, udstede forbud og pålægge afgifter og bøder på klimaskadelig adfærd.

I stedet for at have særlige krav til alderdommen om træning og frivilligt arbejde, burde vi hylde den livsperiode, der giver plads til eftertanke og fordybelse.

Det er simpelthen en for letkøbt forklaring at kalde det ‚familietragedie‘, når det i virkeligheden er familiedrab og massemord, der er begået.

Jeg er så skuffet over forringelserne i den danske velfærd. Men det værste er skolereformen, der udmatter selv helt nye skoleelever i 0. klasse.

Pigerne halter efter drengene i matematik, men ingen lader til at bekymre sig om pigernes situation.