Den socialfaglige praksis anno 2017 har større fokus på, hvor billig den er, end hvor god den er. Tag bare regeringens udspil til fornyelse af den offentlige sektor, som ligner endnu et quickfix for landets socialt udsatte.

Reduceres almene boliger til social housing, får vi flere fattigdomsghettoer i København. Og så falder byen for alvor fra hinanden.

Statens omfattende overvågning af danskerne er hamrende ineffektiv og et klokkeklart indgreb i vores privatliv.

Claus Bryld er utroværdig, når han ikke præsenterer læseren for den sandfærdige virkelighed om Socialdemokratiets syn på indvandring.

Hvis vi skal lykkes med integrationen og skabe et Danmark, der er rigt, virksomt og dejligt at leve i for alle, skal vi fokusere langt mere på løsninger end problemer.

Det giver ikke mening med en kødproduktion, som er præget af mangel på viden om både smittefare og slagtedyrenes tarv.

Vores åbenhed, venlighed og imødekommenhed ender med at skaber smerte og savn. Alligevel er svaret nej; Vi må ikke lukke os om os selv.

Det giver en erhvervspolitisk skævvridning, at et enkelt erhverv af historiske årsager har sit eget ministerium til at agitere for sine interesser.

Venstre gentager, at ‚det skal kunne betale sig at arbejde‘. Det er deprimerende, at de kun taler om kroner og øre – og ikke om liv, lemmer og arbejdsmiljø.

Henrik Marstals bekymring for at smitte sine omgivelser med husdyr-MRSA er mere baseret på følelser end på fakta.