Da jeg voksede op, var der én fjernsynskanal, en håndfuld radiokanaler og intet internet. I dag drikker vi information af en brandslange.

TV-kanalen modarbejder sin egen indsats mod kræft, når den lader tjekkede
rollemodeller ryge i den bedste sendetid.

Fokus er på telefonen og ikke på medtrafikanterne, hverken de bløde eller de
tunge.

Terrorisme og ekstremisme er i fremmarch i det stadig opdelte Øst- og Vesttyskland, der har selve sin historie imod sig.

Hvor skal voldsramte kvinder gå hen, når krisecentrene bliver sparet væk?

Det er på tide, at vi tager et opgør med de medier og den boligpolitik, som
skaber racisme i vores samfund.

I det store klimaregnskab gør det en kæmpeforskel, hvis vi dropper kød fra køer og spiser gris i stedet.

Fordærvede forretningsmodeller, milliardbøder og kundernes samfundssind er i
gang med at underminere megainvesteringsbankernes eksistens.

Det er misvisende, når toppolitikere giver indtryk af, at stramingerne ikke
rammer folk med handicap. Det gør de.

Ode til manden, der mansplainede mig ved fejringen af Nina Bang, verdens
første kvindelige minister.