Det 21. århundrede skriver nu sin egen historie. Den står i krigens tegn. Vi lever i en krigstid.

Det 21. århundrede skriver nu sin egen historie. Den står i krigens tegn. Vi lever i en krigstid.

Det er på tide, vi bryder med den ensrettende og altdominerende model for familielivet: 37-timers arbejde for begge forældre, børn i offentlige institutioner til sent ud på eftermiddagen. Prisen er træthed, stress og – for mange – skilsmisser. 

Jeg er så træt af min egen narcissisme, og jeg er så træt af jeres. Men jeg kan alligevel ikke bare opgive den, for jeg har ærlig talt ikke andet, der for alvor giver retning og mening til mit liv.

Vi har en forpligtelse til at tage vare på vores kulturelle arv og sikre, at den gives videre til de næste generationer.

Vi kæmper ikke bare for en grøn fremtid, men for en grøn, retfærdig fremtid for alle.

Vi kæmper ikke bare for en grøn fremtid, men for en grøn, retfærdig fremtid for alle.

Man må håbe, at der i den videre politiske behandling kommer afgørende nye elementer ind, som kan forbedre regeringens forslag.

Fra pisk og gulerod til indre drivkraft: Motivation er undervisningens livsblod og hjerteslag. Det er nu, med den nye undervisningsreform, at lærerne skal sættes fri.

Pensionskasserne har 25 milliarder i de selskaber, der går imod verdens klimamål. Derfor foreslår vi nu at indføre et forbud mod investeringer i selskaber, som laver ny fossil udvinding.