Regeringens kompensationspakker til landets kulturliv er kuldsejlet. Det giver mildest talt indtryk af en bevidst nedprioritering af kulturområdet. Det begynder at blive alvorligt for mange af os nu.

Hvad betyder mad for den politiske proces? Og er det torskerogn, der former den ægte dansker?

Der er for alvor begyndt at snige sig skepsis ind over for regeringens håndtering, men det er fortsat kun ved at overholde restriktionerne, at vi holder smittespredningen nede.

Når vi kommer ud på den anden side af nedlukning og coronapandemi, skal vi søge mod nogle fællesskaber, der kan skabe noget fælles værdi og en større mening.

Danmark og de andre nordiske lande bør gå forrest om at styrke et bedre skattesystem i udviklingslandene.

Det er valgår, og sjældent har hykleriet lydt mere skingert på Københavns Rådhus.

Ministeriets socialpolitiske redegørelse er for snæversynet.

Trods vagter på mellem 12 og 13 timer har mange offentlige ambulancereddere umiddelbart ikke krav på mere end 30 minutters pause, og det er vel at mærke en pause, der kan blive afbrudt, hvis der kommer en akut ambulancetur.

I sidste uge blev jeg interviewet i Politiken. Det vakte postyr, men vi er nødt til at blive bedre til at give plads og fokusere på ungdommen i dansk teater.

Vi må blive bedre til at tale om den skamfulde private gæld. Under covidkrisen er der blevet taget endnu flere lån end normalt. Selv er jeg efter 12 år endelig gældfri. Måske tør jeg derfor skrive denne klumme.