»Alene realismen er en slags mirakel«, skriver Marilynne Robinson i sit romanlange essay om ikke mindst det såre menneskelige persongalleri i Første Mosebog. 

Charles Dickens’ debut som flanør og forfatter er ude på dansk i en saglig, veltilrettelagt og delikat udgave.

To døtre af dedikerede medlemmer af Jehovas Vidner fortæller i bogen ’Vidner’ om at miste sine forældre til en sekt.

David Granns amerikanske epos om sammensværgelsen mod Osagefolket i Oklahoma i 1920’ernes USA er i princippet spændende. Men bogen er genremæssigt lidt sær.

Gudrun Marie Schmidts debutbog åbner ikke kun døren ind til klædeskabet, men også ind til lidenskab, fællesskab og klogskab.

Hvad fik fortidens kvinder til at føde i skjul og ombringe deres spæde børn? En tur i arkiverne leverer det forventelige svar: social elendighed.

Hendes efterladte, dybt private logbog til ægtemanden er lynoversat til dansk. Fortæller den os noget nyt om forfatteren Joan Didion, noget væsentligt, noget vi har krav på at vide?

Den palæstinensiske jurist og vandringsmand Raja Shehadeh beskriver sine vandringer på Vestbredden med afstikkere til menneskerettighedskampe, jura og politik, men uden dæmonisering af de israelske soldater og bosættere.

Med en smittende barnlig begejstring går Lea Korsgaard på jagt efter alle Danmarks sommerfugle i ’Inden året er omme’.

Mens unge mænd blev slået ihjel i skyttegravene under Første Verdenskrig, tjente forretningsfolk millioner på rådden gullasch og lyssky affærer. Poul Duedahl folder historien kvalmende godt ud.