Modsætningsmødet i ‚Me Before You‘ giver mest lyst til at jage køns- klasse-
og handikapklicheerne med haglgevær.

Filmen er ganske vist ikke et nyrespark til kapitalismen, men den underholder.

3D-animationen er flot, men instruktør Kesteloot savner sans for konsekvens og
begrænsning i fortællingen.

Instruktøren Dave Green har skruet heftigt op for legesygen, holdt energien
oppe med et konstant bombardement af jokes og fokuseret på paddernes
sprudlende, individuelle personligheder.

Dokumentarfilmen om Zlatan Ibrahimovics unge år er en dannelsesrejse om en
talentfuld flab, der pissede på kollektivets modstand og endte som
lederskikkelsen, der viste, at storhed venter dem, der ikke følger reglerne.

Instruktør James Bobin fortynder Lewis Carolls fabel til et Disney-karneval
med skøre figurer, der er mere søde end syrede.

I filmatiseringen af Fredrik Backmans roman ‚En mand der hedder Ove‘ bliver
surt til sødt.

Det giver sus i mellemgulvet, når man pisker rundt mellem elskværdige
artsfæller og brølende orkere, i filmatiseringen af det monsterpopulære
computerspil Warcraft.

TV 2-serien om Anne Mette Beckmann er frygteligt fascinerende tv.

Udsøgte kameravinkler og lysindfald på smukke kvinder kan ikke helt kompensere
for påklistret religiøs pomp.