Journalisternes ytringer er karakteriseret af svulstigheder og eftersnakken
uden bare en lille flig af det ellers så højt besungne begreb kritisk og
udfordrende journalistik.

Vi seere er ufrivillige ofre for en ideologisk kamp, men hvor vi gennem skat
og licens skal være med til at betale, hvad showet koster.

I den aktuelle politik er der et totalt fravær af andre værdisæt end de rent
økonomiske.

Vi kan atter engang konstatere, at der er lang vej at gå endnu, før vi får
rettet op på de mistrøstige forhold, der hersker i mange kommuner.

Det handler om besparelser, men er pakket ind i det pædagogisk positive
begreb: ‚den inkluderende skole‘.

Det nytter jo ikke, at skolen tørrer ansvaret af på forældrene.

Faktisk får vi, blandt andet på grund af den gældende lovgivning, flere og
flere konflikter forældrene imellem.

Ubalance mellem arbejde og familieliv er måske den største stressfaktor for
forældre.

Lovgivningen skal tage hensyn til børnene – ikke bruges som våben i
forældrenes kamp mod hinanden.

Hvorfor kan man ikke fradømme gravide kvinder deres frie ret til ufødte barn,
når man efter fødslen kan tvangsfjerne børnene?