Refleksioner over lyst og pligt, og hvorfor det giver så utrolig god mening at lave noget, som ikke er arbejde, ikke skal bruges til noget, eller som man ikke skal tjene penge på.

Bag de fredsommelige formuleringer i regeringsgrundlaget gemmer sig nye mønstre, måske endda stille revolutioner og mere eller mindre uerkendte selvopgør på det skole- og uddannelsespolitiske område.

Får du daglige mails fra Microsoft Viva om, hvordan du arbejder og kan bruge din tid bedre? Det er blot ét eksempel på den slags bossware, der bruges mere og mere til at overvåge ansatte.

Sundhedsvæsnet stiller meget store krav til pårørende til alvorligt syge. Det betragtes som en ressource, men mange kan ikke klare presset.

Hvert år laves der to forskellige lister over nye ord, som bliver registeret. Det er tankevækkende at se forskellene – og måske også et tegn på, at et lille sprogområde som Danmark kunne bruge ressourcerne bedre.

Talrige sager viser med al ønskelig tydelighed, at Justitsministeriets lovafdeling hverken er uvildig eller et tilstrækkeligt værn mod overtrædelser af grundloven.

Vi skal tale erhvervsuddannelserne op og gøre op med ideen om, at gymnasiet er den almindelige ungdomsuddannelse. Og vi skal starte med at integrere praktiske evner og undervisning meget tidligere i skolegangen.

Ruslands invasion af Ukraine drejer sig ikke kun om Ukraines eksistens som stat og nation. Den går videre end til at ændre spillereglerne for Europas sikkerhed. Det drejer sig om en ny verdens(u)orden, hvor det ledende princip er, at magt er ret.

Ruslands invasion af Ukraine drejer sig ikke kun om Ukraines eksistens som stat og nation. Den går videre end til at ændre spillereglerne for Europas sikkerhed. Det drejer sig om en ny verdens(u)orden, hvor det ledende princip er, at magt er ret.

Ruslands invasion af Ukraine drejer sig ikke kun om Ukraines eksistens som stat og nation. Den går videre end til at ændre spillereglerne for Europas sikkerhed. Det drejer sig om en ny verdens(u)orden, hvor det ledende princip er, at magt er ret.