Kronikøren har været engageret i de danske skoler i syv årtier – som elev, som lærer, i skolebestyrelsen, som tilsynsførende og som forælder til elever og lærere.

Der er ikke behov for sprogvidenskabelige dybsindigheder, men for at skrive, læse og demonstrere ord, bogstaver og tekster for barnet. Når læsning bliver en daglig pligt, har læseglæden svært ved at indfinde sig.

Læringsulighed er et såkaldt vildt problem, der ikke findes simple løsninger på. Men det er på 10 år lykkedes Lær for Livet at skabe markante positive resultater for målgruppe i en meget udsat position. Hvad kan vi lære af det?

Under Ruslands præsident Putin dyrkes fortiden som sjældent før. Men det er en fordrejet version, hvor man hylder den store autoritære stat. Og Danmark har ladet sig suge med og endda hjulpet.

Analogiseringsstyrelsen mener, at farten på digitaliseringen af samfundet skal sættes ned. At vi skal tænke os om. Hele den digitale bevægelse af samfundet bør gentænkes og analyseres til bunds.

Fagbevægelsen er i krise, og alt for mange lønmodtagere kører på frihjul. Der er brug for en – verbal – tømrerlussing!

Sangen og digtet blev begyndelsen til Jeppe Aakjær og Carl Nielsens frugtbare og næsten kærlighedsbetonede samarbejde.

Nogle argumenterer for, at Luther er forklaringen på velfærdsstaten. Det er dog meget mere kompliceret og kunne være gået meget anderledes. Her er tre lidt glemte, men afgørende vendepunkter i udviklingen.

Vi må give Judith Butlers ’Gender Trouble’ og Sara Ahmeds ’The Cultural Politics of Emotion’ modspil. Et godt sted at starte er Albert Camus’ bog ’Oprøreren’ fra 1951.

Den legendariske forfatters far var en meget kendt og berømt epidemiolog. Hvordan har den opvækst præget Proust – og hvad betyder hans værker i dag?