Vi står i en overgangsfase og bør søge tilbage til fortidens lærdom for at finde vejen frem. Ganske som menneskeheden har gjort tidligere.

I den aktuelle coronakrisetid, hvor de vante sociale fællesskaber er sat ud af spillet, tilbyder Stefan Zweigs erindringsroman ’Verden af i går’ sig som inspiration og lærestykke. Måske kan kunsten blive det mentale kit, der igen kan samle os.

Vi kæmper for bedre rettigheder for forhold for LGBT+-personer og er på den måde en identitetspolitisk organisation. Men vi har altså ikke cancelled Signe Molde eller nogen andre.

I hovedstadskommunerne drømmer vi om en plan, som skaber sammenhæng på tværs af hele hovedstaden, og som kan løse vores store udfordringer med trængsel, støj og klimabelastning fra den massive biltrafik.

Medierne har to meget stereotype forklaringsmodeller, når det gælder de kvinder, der meldte sig under Islamisk Stats faner. Virkeligheden er meget mere nuanceret.

Tirsdag går Israel til valg. Igen. Det er fjerde gang på et par år. Samtidig er fredsprocessen gået helt i hårdknude. Men måske rummer krisen kimen til en løsning på konflikten med palæstinenserne.

Jeg er homoseksuel, men er inderlig modstander af LGBT+ Danmarks ekstreme kamp mod videnskaben og kønnet som biologisk realitet.

Vi er en hel generation, som har sprunget karakterskalaen og står tilbage med fine uddannelsestitler, alt imens rådvildhed og tab af mening har vundet indpas.

Skal klimakrisen overkommes, må arkitekturen give form til en verden, hvor det gode og fornuftige ikke er bundet op på en massiv udledning af drivhusgasser og rovdrift på klodens ressourcer.

Vi har valgt masseproduktionen af billigt flæsk i stedet for at bevæge os opad i værdikæden, som et højtudviklet land burde være i stand til. Det er sidste udkald for nytænkning.