Set i historiens lys er der ingen grund til, at vi socialdemokrater går i panik nu, blot fordi det bimler og bamler i medierne.

Jeg husker ikke, da mit hoved ramte betongulvet. Hvordan jeg i ti minutter fik hjertemassage. Jeg har heller ingen erindring om mine uger i koma. 

Kan vi gøre noget, der fremmer freden, før kassen er tom eller før ragnarok bryder løs? Hvis vi hæver os lidt op i helikopterperspektiv, synes jeg, at situationen ser meget bekymrende ud, både for Ukraine og for EU.

Men det bliver både svært og dyrt. Faktisk er fangst af CO2 fra atmosfæren nok det der bliver flaskehalsen, der udfordrer fremtidens klimaløsninger.

Men det bliver både svært og dyrt. Faktisk er fangst af CO2 fra atmosfæren nok det der bliver flaskehalsen, der udfordrer fremtidens klimaløsninger.

Intet demokrati uden bureaukrati. Det stiller krav til ministeriernes embedsfolk. Kan de leve op til det i dagens politiserede danske virkelighed? Et problem er, at de skifter job så tit. 

Socialdemokratiets historie er vævet sammen med Københavns. Socialdemokratiet har stadig brug for hovedstanden, der er en motor i landets økonomi. Men har københavnerne brug for partiet? Måske, hvis man igen kan formulere en retning, der balancerer lig…

Der har været ekstrem meget fokus på Israel og de besatte områder de seneste to år. Kronikøren beretter fra en nylig rejse i det konfliktfyldte område. 

Militariseringen og tonen i debatten i Danmark gør det sværere og sværere at få en ordentlig dialog. Vi er ved at miste evnen til at lytte. Til, med respekt, at være uenige. Til at forstå andres smerte midt i vores egen.

Jeg har gjort alt rigtigt, og alligevel er hjertet på afveje. Kan en overraskende forklaring få betydning for dem, der i deres egne øjne lever sundest af alle? Måske kan vi træne vores eget hjerte på afveje.