Den haitianske revolution viser, hvordan der stadig er meget af kolonihistorien i dansk regi, som mangler at blive fortalt og undersøgt i dybden.

Såkaldte ’rematerialiseringer’ som den, vi oplevede med busten af Frederik V, er ikke noget nyt. Allerede de gamle ægyptere kendte til det.

Vi skal genopdage mennesket som æstetisk væsen i kunst- og kulturlivet. Som mennesker, der kan bidrage – ikke bare se, lytte og opleve.

Den gaveøkonomi, som vi byggede vores velfærdssamfund op på, er i dag stort set fortrængt af pengeøkonomisk styring. Det er dumt og kortsigtet – gaveøkonomien har et enormt potentiale, som vi får brug for efter covid-19.

Regeringens lovforslag vil gøre asylsøgere i Danmark til jaget vildt og underminere det internationale asylsystem. Hvis rige Danmark ikke har råd, hvorfor skulle andre lande så tage deres del af byrden?

Det er et skråplan, når de danske universiteter bliver mere og mere afhængige af forskere, der kan trække eksterne bevillinger hjem. Det er uhensigtsmæssigt for forskerne og skaber et farligt pres.

Vi er født med en bias mod det fremmede, det, vi ikke kender. Men det kan korrigeres af bevidstheden – hvis man vel at mærke vil.

I krydsfeltet mellem fortidens farverige statsministre og deres mere afmålte efterfølgere – midt i og på kanten af moderne dansk politik – fremstår Lars Løkke som en anakronisme og oplagt romanfigur. Vil myten tilsværte eftermælet?

Der skal tænkes nyt om faglighed og fællesskab – også efter genåbningen. De to ting hænger sammen, og det samme gør livet online og offline.

Litteraturen kan ikke redde verden, men den kan gøre os klogere. Det har Karl Ove Knausgård gjort kronikøren, der reflekterer over den norske forfatters seneste værk, og hvad vi kan lære af det.