I sidste uge kom det frem, at en voldtægtsscene i filmen ’Sidste Tango i Paris’ fra 1972 blev opfattet som et overgreb af skuespillerinden Maria Schneider. Og i går fortalte den danske skuespillerinde Dorte Rømer, hvordan hun blev presset til en sexscene. Hvordan håndteres nøgen- og sexscener herhjemme?

Formanden for JP/Politikens Hus forsvarer mundkurven til Jyllands-Postens tidligere udlandsredaktør Flemming Rose med, at sikkerheden for medarbejderne var vigtigere end Muhammed-sagen.

Holland Houses tunesiske drama viser, at det arabiske forår handler om Vestens efterår.

En dansk uropførelse, toner fra en tysker, der tog sit eget liv, og engelske carols gav en anderledes optakt til julen.

Christine Buhl Andersen forlader chefjob på KØS – Museet for kunst i det offentlige rum og tiltræder på Glyptoteket 1. marts.

På børnekanalen kan man møde talende dyr, som langt fra er forbeholdt børnene.

Hvordan kan en værdikanon, hvor hygge er med, men hvor demokrati ikke er, bruges som ledetråd af nye medborgere, spørger vi Bertel Haarder.

Andreas Pedersens roste debutdigte, ’Fryden’, er tænkt som en slags modvægt til den mere uskønne og smertelige æstetik, der præger en del af tidens unge, danske digterstemmer.

Carsten Andersen er klar med denne uges ‚EfterBogen‘ – om stort og småt i litteraturens verden.

Da Bernardo Bertolucci instruerede Marlon Brando og Maria Schneider i en berømt sexscene i ’Sidste tango i Paris’ i 1972, undlod instruktøren at fortælle sin kvindelige hovedrolleindehaver om en vigtig detalje inden optagelserne. Det er først blevet bredt kendt nu. Og det skaber voldsom debat. For havde Bertolucci ret til, i kunstens navn, at krænke Schneider?