‚Welcome Too Late‘ giver små smagsprøver fra en samling kunstnere, der ikke alle er lige interessante.

Læren fra udstillingen Documenta er, at man må gøre sig historisk bevidst og erkende, at størstedelen af verdenshistorien ikke er arkiveret på internettet. Og det er bestemt et forfriskende perspektiv.

På Den Frie opstår magien mellem rendyrket perfektion og drøm.

På Rønnebæksholm har tre yngre samtidskunstnere fået til opgave at forholde sig til de kvaliteter, der formelt kendetegner kubismen: kanter, kugler og ikke mindst kulører.

I Malmø præsenteres den italienske filmskaber Rosa Barbo og hendes fascination af filmstrimlen og de mekaniske projektorer som fysiske objekter, som er grundlaget for hendes filmiske undersøgelser. Det er fremragende!

I dag kan kunst blive væsentlig, hvis den tør tage hånd om væsentlige problemer – som man nu kan se på Overgaden.

At frembringe kunst er for John Kørner at engagere alle sanser. Se selv hos Galleri Bo Bjerggaard.

William Kentridge blander kunstarterne, så man både overvældes, stimuleres og forundres. Resultatet er en bevægende udstilling, der samler alt det i kunsten, der bevæger og forandrer sig.

Gl. Holtegaard formår ikke at besvare, hvorfor det netop nu er interessant at se på Robert Rauschenbergs udlægning af en kinesisk virkelighed. Men ellers er udstillingen lækker nok.

Tusindkunstneren Al Masson fylder Museumsbygningen med alt det, han kan og vil, og da han er grænsesøgende og nærmest grænseløs i sit udtryk, bliver det til en hel del, i mange – og nok for mange – retninger.