Lovgiverne må leve, som de prædiker for os andre.

Det er gift for integrationsindsatsen, når Cepos og enkelte borgerlige
politikere tordner frem med forslag om indslusningsløn.

Vi skal tale om Muhammed og Aicha, men vi skal også tale om Kenneth og
Camilla. Om de 60.000 langtidsledige, der har mistet deres ret til dagpenge.

Det kræver bare, at kompasnålen altid er indstillet på
fællesskabet. At hjertet sidder, hvor det nu engang sidder: til venstre for
midten.

I stedet for at tale om lettelser i topskatten, bør statsministeren bruge sin
nytårstale på at tale om, hvad vi i Danmark skal leve af.

Det offentlige holder ikke længere hånden under dem, der falder igennem. Man
må klare sig selv.

Du tænker måske: Hvem kan være uenig i det? Alle vil da vælge kvalitet. Men
det er faktisk en ambition, der forpligter.

De arbejdsløse fortjener ikke endnu engang at stå uden indtægt, fordi
økonomerne regnede forkert eller økonomien ikke udviklede sig som forventet.

De arbejdsløse fortjener ikke endnu engang at stå uden indtægt, fordi
økonomerne regnede forkert eller økonomien ikke udviklede sig som forventet.

60.000 danskere har mistet retten til dagpenge, hvorefter finansministeren
advarer imod, at ledige skal kunne ?holde fri?.