2025 byder på anderledes og overraskende opera. Thomas Michelsen har kig på fem internationale oplevelser.

2025 byder på anderledes og overraskende opera. Thomas Michelsen har kig på fem internationale oplevelser.

Det Kongelige Teaters bud på dugfrisk dramatik til tiden er en kammerklaustrofobisk flirt med normbruddet, der aldrig bliver farlig.

Frederik Cilius kæmper for sin rolle, som gjaldt det livet, men opsætningen af ’Jeppe på Bjerget’ på Gamle Scene ender med at gå efter de billige point.

I halvanden time sidder man som forhekset af stangliderlige shibari-trolde, incestuøse tungekys og techdystopiske habitfascister. Det Kongeliges opsætning af ’Peer Gynt’ er modbydelig på den helt rigtige måde.

Det dansk-internationale Mør Collective har skabt en forestilling, der er helt sin egen. Meget menneskelig, rørende sort-sjov og skramlet. Og hold øje med rotterne! 

Teatret bliver aldrig det ideelle sted til en koncert, men det lykkes faktisk for Hess Is More at skabe en stemning og transformere rummet.

Komponisten Donizettis opera ’Maria Stuarda’ er en vokal fest. For Det Kongelige har scoret de helt rigtige sangere. På scenen ses en forvirring af historiske kostumer og telefoner fra 1960’erne. 

Karl Ove Knausgårds yndlingsroman kunne være gået helt galt på de skrå brædder. Det gør den ikke. Ena Spottag yder en pragtpræstation.

Det er første gang, jeg har haft lyst til at gå i pausen. Skal vi virkelig stadig grine ad en dinglende lort?