CPH Stage har budt på både gudeskøn ballet og på splitternøgen mandedans. Det er vildt inden for rammerne af en festival at kunne møde så radikalt forskellige bud på dans.

’Det porøse menneske’ er oprigtig og fintfølende økokritik, men også en noget diffus drøm om menneskets plads i naturen.

’Rebound’ på Mungo Park om at være skruk kvinde i 30’erne løftes af perfekt afstemt rom-com-dramaturgi og en stærk solopræstation.

’Rebound’ på Mungo Park om at være skruk kvinde i 30’erne løftes af perfekt afstemt rom-com-dramaturgi og en stærk solopræstation.

’Napoli’ svinger fra det meget jævne til at hæve sig med dramatisk kraft og til slut lade dansen brede sig med overvældende styrke. Men overordnet er dramaet skrumpet ind.

Henrik Ibsens klassiker ’Et dukkehjem’ er skåret ind til benet i en helt enkel, men så meget mere fremragende opsætning på Hudson Theatre i New York. Jessica Chastain er suveræn i rollen som Nora.

Den skelsættende tyske koreograf Sasha Waltz lader ikke bare den abstrakte dans brede sig ud på scenen, hun går også løs på spørgsmålet om individet over for fællesskabet.

Det Kgl. Teaters opsætning af ’Ragnarok’ er et sandt visuelt spektakel med minimalt indhold. Men bestemt en festlig aften i Dyrehaven.

’HAM’ på Får302 er et velspillet stykke om homoseksualitet og giftige maskulinitetsidealer. Men det lander et uforløst sted mellem psykologisk undersøgelse og politisk opsang.

Årets udgave af Cirkysrevyen er knivskarp, ramsaltet og smuk. Visuelt og musikalsk i top, stærkt vedkommende og så godt som kemisk renset for onkelhumor og flovsede brandere.