Festivalen CPH Stage udmærker sig ved sin brogede mangfoldighed. Tre bud på
musikteater viser, hvor vidt forskellene rækker.

Instruktøren David Bösch får tingene til at fungere i ny opsætning. Især
holdet af solister, orkestret, det store operakor og dirigentfænomenet
Kirill Petrenko er en tur til München værd.

Det interaktive teater breder sig som eskalerende ny tendens. Det viste Nordic Performing Arts Days i Tórshavn, hvor publikum blandede sig i tide og utide ? med kunstnerisk gevinst.

Koreografen Kim Brandstrup fremkalder digtene som en fascinerende dans med
livets forgængelighed og uanede dimensioner.

Holland House skaber en foruroligende konfrontation med de eksistenser, vi
helst vil leve foruden. Men parallellen til nazisternes eutanasi blokerer
for videre debat.

Click Festivalen udfordrer med at føre performancekunsten ud på nye vidder,
fra ny visuel højteknologi til kropslig mikroperformance. Stærkest med
manden der ikke græder snot, men blåt. Så det står ud af alle porer.

Cirkusrevyen fejrer, at stormester Lisbet Dahl har rundet de halvfjerds ved at
lade kvindefigurerne få overtaget. Med Dronningen i front.

Instruktør Tue Biering og Odense Teater får von Triers ?Dogville? til at leve,
så ubehaget breder sig.

Vores hus er væk, det er min mor også. Sådan lyder flygtningehistorierne, når de
fortælles fra børnehøjde på Mungo Park. Med en nøgtern enkelthed og en
isnende undertone.

Politikens anmelder inviterede en retoriker med i Det Røde Rum som
med-anmelder. Ingen var specielt begejstrede.