Gl. Holtegaard formår ikke at besvare, hvorfor det netop nu er interessant at se på Robert Rauschenbergs udlægning af en kinesisk virkelighed. Men ellers er udstillingen lækker nok.

Tusindkunstneren Al Masson fylder Museumsbygningen med alt det, han kan og vil, og da han er grænsesøgende og nærmest grænseløs i sit udtryk, bliver det til en hel del, i mange – og nok for mange – retninger.

Med ’Tentakler’ er en billedhugger tilbage ved sit rette element: Skulpturen. Man ved bare aldrig helt, hvor man har Kristian Dahlgaard.

Hvad skal vi med kunstsammenslutninger? Er de stadig relevante? Man kan godt komme i tvivl.

Sorg og savn kan sagtens omsættes til kunst, men det kræver et fokuseret projekt. Fryd Frydendahls fotografier af hendes to nevøer står med et dilemma.

Der er lagt op til et brag af en videopræsentation, men det føles mere som en fuser, når man har set Hito Steyerls videoværk til ende.

Italieneren Antonio Canova – Thorvaldsens store konkurrent omkring 1800 – holder frikvarter fra de græske guder og giver dansen en chance på Bode-Museum i Berlin.

Peter Holst Henckel er ingen politisk kunstner. Men uden et aktuelt politisk
tema ville hans værker ikke være aktuelle og vedkommende. Han
udstiller lige nu hos Specta.

Peter Holst Henckel er ingen politisk kunstner. Men uden et aktuelt politisk tema ville hans værker ikke være aktuelle og vedkommende. Han udstiller lige nu hos Specta.

Humoristen og multikunstneren Storm P. kender vi ? troede vi da. Men to
udstillinger åbner hans værk og liv på ny for alle alderstrin og
genindsætter ham i kunst- og idéhistorien.